Area Manager (deltid) – Aarhus

Ansættelse: Hurtigst muligt

Brænder du for at lede teams og skabe events, hvor gæsterne får en oplevelse ud over det sædvanlige? Er du typen, der ikke bare arrangerer events, men skaber minder, smil og ægte connection mellem mennesker? Så har vi brug for dig til at tage styringen og gøre vores dating-events til noget helt særligt.

Forelsket i en Fart er et dansk dating-eventkoncept, i vækst der siden 14. februar 2025 har afholdt over 60 events i København. Vi skaber ægte møder i trygge rammer, hvor deltageroplevelsen altid er i fokus. Vores Area Managers spiller en nøglerolle i at sikre, at hver event forløber perfekt – fra planlægning til afvikling.

I forbindelse med udvidelsen til Aarhus søger vi nu Area Manager, der får ansvar for lokale events. Du bliver en central del af en virksomhed, der gør det nemmere for mennesker at mødes – og samtidig får mulighed for at sætte dit præg på mindeværdige oplevelser med høj kvalitet.

Om rollen 
Som Area Manager i Aarhus har du det overordnede ansvar for den daglige drift af vores events. Du fungerer som bindeled mellem virksomhedens direktør og de eventansvarlige og sikrer, at alle events afvikles ensartet, professionelt og i overensstemmelse med virksomhedens koncept og standarder. Rollen kræver, at du kan skabe overblik, struktur og tryghed for medarbejderne, der står for den praktiske afvikling. Du vil desuden have ansvar for rekruttering og oplæring af nye medarbejdere, så teamet altid er rustet til at levere en førsteklasses deltageroplevelse.

Stillingen giver samtidig mulighed for at vokse med rollen – over tid kan du påtage dig større ansvar, udvide dine ansvarsområder og bidrage til udvikling og optimering af både events og interne processer.

Dine primære ansvarsområder

1. Vagtplan og bemanding 

  • Planlægning af vagtplan for eventansvarlige i Aarhus
  • Sikre korrekt bemanding til alle events 
  • Håndtering af ændringer, afbud og akut omrokering 
  • Være primær kontaktperson for samarbejdspartnere, herunder lokationer

2. Ledelse og sparring 

  • Daglig ledelse og løbende sparring med eventansvarlige
  • Sikre kvalitet, effektivitet og løbende strukturelle justeringer 
  • Vejlede eventansvarlige og håndtere udfordringer før, under og efter events
  • Ansættelse og oplæring af nye eventansvarlige  
  • Afholde faste 1:1 med direktøren
  • Relationsledelse og mulighed for at etablere nye samarbejdsaftaler med lokationer 

3. Kvalitetssikring 

  • Sikre at events afvikles i overensstemmelse med koncept, retningslinjer og  værtsrolle 
  • Sørge for, at de nødvendige materialer er tilgængelige på event-lokationen
  • Gennemgang og følge op på afrapportering efter events 
  • Identificere forbedringsområder og sikre løbende optimering af deltageroplevelsen
  • Ansvar for guides, processer og struktur er opdateret og strømlinede

4. Koordinering og rapportering 

  • Afrapportere samlet status, feedback og eventuelle afvigelser til direktøren
  • Bidrage til strategisk udvikling og optimering af interne processer, guides og eventmanualer
  • Sikre, at samarbejdspartnere efterlever standarden og overholder aftaler

Tidsforbrug og rammer 

  • Primært aften- og weekendarbejde 
  • Deltidsstilling hvor tidsforbrug varierer afhængigt af antal events de pågældende  måneder 
  • Delvist remote, dog med lejlighedsvis fysisk tilstedeværelse 

Vi forestiller os, at du

  • Har relevant uddannelse inden for event- og oplevelsesbranchen, ledelse, projektstyring eller kommunikation/marketing
  • Har erfaring med ledelse, koordinering og/eller drift (fx fra events, hospitality eller service, og kan sikre effektive processer)
  • Er struktureret, trives med ansvar og kan bevare overblik og træffe beslutninger – også under højt tempo
  • Er tydelig, imødekommende og god til at navigere mellem forskellige personligheder
  • Kan arbejde selvstændigt og loyalt inden for faste koncepter og retningslinjer 

Vi tilbyder

  • Fleksibel deltidsstilling med stort ansvar og mulighed for faglig udvikling
  • Tæt samarbejde med virksomhedens direktør
  • Central rolle i et voksende eventkoncept 
  • Mulighed for at påvirke struktur, kvalitet og udvikling af events
  • Et engageret og socialt team med fokus på gode deltageroplevelser 
  • Lønsamtale efter 3 måneders ansættelse

Stillingen er en deltidsansættelse med timeløn, hvor løn aftales efter kvalifikationer. Over tid, i takt med virksomhedens udvidelse, vil der være mulighed for mere ansvar og flere ansvarsområder, herunder opgaver, der kan varetages remote.

Lyder dette som noget for dig?
Udfyld formularen nedenfor – vi holder løbende samtaler og glæder os til at finde det rette match.

Tilbage
[cp24Form1771932039]